Hjernen bag det hele.

Jeg ønsker at finde ud af, hvad det er der gør, at nogle af os konstant skal stimuleres. Det kan være scrolling på facebook, overspisning, alkohol- og stofmisbrug, eller noget helt andet, der gør os hook på nogle bestemte ting.

Jovist. Vores fortid og alt det vi har oplevet spiller en stor rolle, men det vigtigste er det der foregår LIGE NU ved misbrug og afhængighed: Hvad er det der gør at jeg bare ikke kan lade være, når jeg nu ved, at det er dårligt for mig i længden?

Det viser sig efterhånden, at de elektrokemiske processer i hjernen (når hjernecellerne "snakker sammen") er altafgørende i forhold til de valg vi træffer. Vi er langt mere styrede af automathandlinger end vi selv lige går og tror.

Den frie vilje er ofte et spørgsmål om, hvilke signalstier mellem hjernecellerne der er dannet i hjernen gennem vores tænkning og vaner. Den frie vilje er slet ikke så fri som vi tror.

Men der er ingen grund til at opgive alligevel. Vi er jo, trods alt, ikke robotter!

Du kan selv ændre den måde hjernen snakker med sig selv på og dermed fastholder dig i en ulykkelig afhængighed. Det kræver en aktiv indsats og er slet ikke let i starten. Ofte er den kemiske afhængighed den letteste at slippe af med (Dog, abstinenser varierer og fx opioidafhængighed kan være svær at slippe af med. Se evt noten nederst på siden)*.

To ting er særligt udfordrende: Indbildninger og vaner. Før vi udfører en handling, tager vi beslutningen om at udføre denne handling. Beslutningen er faktisk taget ubevidst sekunder FØR vi bliver bevidste om den! 

Er man afhængig og beslutter sig at ryge en cigaret/drikke en whisky, ryge en fed, købe ind til et ædeorgie, whatever, kan ikke alverdens sundhedsapostle, lægebøger, sure familiemedlemmer og/eller den dårlige samvittighed få mig til at ændre mening. Processen er allerede i gang.

Jeg har sagt til mig selv, at nu er det bydende nødvendigt at indtage det stof/mad jeg higer efter.

Jeg har det måske dårligt, er stresset, sur, eller keder mig og bilder mig ind at det hjælper at indtage det pågældende stof. Kort sagt. Jeg lyver overfor mig selv.

Der er så stærke processer i gang i hjernen, at det er næsten umuligt at modstå dem. Hjernecellerne har dannet solide "craving" forbindelser og disse forstærkes atter når jeg udfører disse handlinger.

For at bryde denne onde cirkel, skal jeg først gøres bevidst om, at jeg lyver overfor mig selv. At beslutningen om dope mig selv ikke er min egen, men noget der er skabt gennem lang tids tilvænning og dannelsen af destruktive neurale netværk i hjernen. 

Så ja. Det er en kamp. Misbrug er karakteriseret af, at man erstatter langtidsgevinster (sundhed) med kortsigtede og hurtige fix (mad, alkohol etc). Derfor nytter det sjældent noget med drastiske livsomvæltninger. Det er drømmerier som kan trøste, men igen er det en kortsigtet gevinst.

For at danne nye, og positive, neurale netværk og forbindelser i hjernen, skal de gamle "udskiftes" lidt efter lidt. 

Det er derfor jeg kalder det "Holistisk" Personlig mentoring. Ordet holistisk er noget fortærsket efterhånden, men det betyder blot, at noget er en organisk helhed. Det nytter intet i længden BLOT at fokusere på fx et vægttab/-forøgelse, at spise antabus, eller metadon for at undgå de stoffer som vi er afhængige af. Vi skal kigge på os selv som hele mennesker og vi er vanvittig komplicerede, så det er sørme ikke nogen let opgave!

Vi har to nervesystemer: Det sympatiske og det parasympatiske. Det sympatiske nervesystem er en del af det autonome nervesystem der styrer kroppens "kamp eller flugt"-reaktioner. Det parasympatiske nervesystem er det der aktiveres når vi hviler os og genopbygger kroppen. I misbrugssituationer er det sympatiske nervesystem meget aktivt. Man er ofte stresset, bekymret eller i en tilstand af arousal i tiden lige før man indtager det stof man higer efter. Derfor er det vigtigt at arbejde med teknikker der har fokus på det parasympatiske nervesystem, som meditation, mindfulness og fysiske aktiviteter.

Vi arbejder med tre søjler: Mindfulness, aktiviteter og kosten. Ingen drastiske omvæltninger, men en trinvis introduktion til hver af søjlerne der er tilpasset, foreslået af dig og mig og bestemt af dig. Det mindsker risikoen for at falde fra helt enormt og sikrer at du får dannet nye og positive neurale netværk i hjernen uden at den (og du!) overvældes og opgiver.

Det HoPe mentoring tilbyder, er ikke et alternativ til en eventuel behandling du er i gang med, men et støtteforløb før, under, eller efter at du har taget beslutningen om at komme ud af misbruget/afhængigheden.

Også mennesker der oplever udfordringer med ADHD er velkommen til at tage kontakt med mig. Jeg har selv levet et langt liv med ADHD uden at vide det og det har ført til mange genvordigheder. I dag anvender jeg flere teknikker der letter min (og familiens!) hverdag, men det har krævet en masse research, en hel del mindfulness/meditation og basale ændringer af min livsstil.

God fornøjelse!

*Dette er et link til et studie, hvor de har undersøgt sammenhængen mellem opioidafhængige med abstinenser og yoga/mindfulness, hvor det parasympatiske nervesystem aktiveres. Den gruppe der anvendte disse teknikker, havde en forbedring på flere parametre i forhold til  kontrolgruppens:

JAMA Psychiatry
Published Online: January 7, 2026
doi: 10.1001/jamapsychiatry.2025.3863


DEN TUBEROINFUNDIBULARE SIGNALVEJ.
(Den "opsvulmede tragtformede struktur")

Udgangspunktet for dette afsnit er flere review's, med anvendelse af omkring 500 kilder, der indgående beskriver heterogeniteten af de dopaminerge neuroner samt det netværk de indgår i med endokrine neurotransmittere i den tuberoinfundibulære signalvej.
Er nødt til at...


DEN MESOKORTIKALE SIGNALVEJ.

Den mesokortikolimbiske signalvej. Engelsk: pathway).
De mesokortikale og mesolimbiske signalveje regnes ofte under et som det mesokortikolimbiske system.
Meso (midthjernen: mesencephalon), kortikale (cerebrale cortex) og limbisk ("grænseområde").
Dopamin projiceres fra substantia nigra og ventrale tegmentariske område til...

Neuroner

10-01-2026

BASAL FYSIOLOGI: NEURONER.
Dopamin afsnit 10.
Dette afsnit indeholder
Klassificering af neuroner:
Klassificering efter polaritet
Klassificering efter funktioner
Neuronreceptorer
Hvilemembranpotential.
Aktionspotential.
Fyringsmønstre i neuroner
INDLEDNING
Mennesket indeholder 65-90 milliarder neuroner i cerebrale cortex og cerebellum.
Til sammenligning har...

MESOLIMBISKE SYSTEM (MLP (MESOLIMBIC PATHWAY)
Ventrale tegmentale område (VTA)
VTA er beliggende i midthjernen (mesancephalon) ved siden af substantia nigra.
Midthjernen forbinder mellemhjernen (diencephalon) med storhjernen (cerebrum).
VTA er det dopaminerge udgangspunkt for den mesolimbiske bane og den mesocortikale bane, tilsammen kaldet det...

Dopamin virker aldrig alene, men korresponderer med andre neurotransmittere, særligt GABA, der har en hæmmende virkning på andre neuroners funktion og glutamat der har en exciterende funktion.
Funktionen af den nigrostriatale nervebane og af de basalganglier der har udgangspunkt i dorsale striatum, virker særligt i putamen-systemet, som en kontrol...

DARPP-32/PP-1

10-01-2026

DARPP-32/PP-1
DARPP-32 (dopamine- and cAMP-regulated neuronal phosphoprotein) også kendt som Protein phosphatase 1 regulatory subunit 1B (PPP1R1B, da den regulerer ekspressionen af PP-1 (pyrazolopyrimidine, 4-amino-5-(4-methylphenyl)-7-(t-butyl)pyrazolo[3,4-d]pyrimidine)
PKA/PKG fosforylerer DARPP32 på Thr34, som undergår en konformationsændring og...

VIGTIGE PROCESSER I DOPAMINERGE NEURONER.
Balancen mellem kinaser og fosfataser er vigtig for synaptisk plasticitet som langtids-potensering og langtidshæmning af synapseaktivitet, hvilket har betydning for læring og hukommelse.
cAMP/Proteinkinase A (PKA)
Adenylylcyklase
Der findes 10 kendte isoformer af adenylylcyklase, der er proteiner med 12...

TRANSKRIPTIONSFAKTORER.
For at forstå processerne i dopaminerge neuroner, er jeg nødt til lige at kigge på nogle basale elementer og processer i cellen.
DNA (Deoxyribonulekleinsyre)
Informationen i DNA er lagret som en kode bestående af fire nitrogenbaser: Adenin (A), guanin (G), cytosin (C) og Thymin (T).
Menneskets DNA består af tre milliarder baser....

DOPAMINRECEPTORER I HJERNEN.
Dette er kun en skitsering af dopaminreceptorerne.
Jeg vil senere komme ind på en mere detaljeret beskrivelse af funktionerne af disse.
Dopamin kan ikke passere blod-hjernebarrieren (BBB) og skal derfor syntetiseres i neuronerne særligt ud fra fenylalanin, tyrosin og L-DOPA.
Syntesen fra fenylalanin og tyrosin over L-DOPA...

BLOD-HJERNE BARRIEREN (BBB eller BHB).
Nedenstående er meget simplificerede beskrivelser af de måder hvorpå forskellige molekyler transporteres gennem BBB.
Det er en attentiondeficithyperactivitydisorder-digression fra min undersøgelse af neurotransmittere, da jeg simpelthen var nødt til at finde ud af, hvordan alle disse stoffer kommer ind og ud af...