7 pund skidt om året.

7 PUND SKIDT OM ÅRET.
Det ska' man ha', sagde min gamle mor altid. Og det var endda før, man kendte til det nære samarbejde mellem tarmens mikrober, din krop og dit sit sind.
Mikrobiomet i tarmen, særligt tyktarmen, er et samfund på mellem 50.000-300.000 trillioner (1 trillion er 1 miliard milliarder) små individer som bakterier, gærsvampe, vira og arkæer (oldgamle bakterielignende mikrober som elsker underlige miljøer).
Indtil videre er der fundet over tusind arter i tarmene og antallet af disse mikrobers gener overstiger mange gange antallet af menneskets gener.
Tilsammen vejer de ca 1-2,5 kilo, men deres indflydelse på alle områder af vores liv er enorm.
Det foregår i det stille, da de hovedsageligt meddeler sig via hormoner i blodet og et stort apparat af nerver som omgiver fordøjelsessystemet kaldet Det enteriske system. Dette sker næsten altid uden at vi opdager det. Signaler sendes til hjernen og behandles i forskellige områder, især Amygdala, som især forbindes med forsvarsreaktioner, men også mange andre følelser -og Hypothalamus som ligeledes har meget med vores følelser at gøre.
Det eneste vi nu og da mærker til dette er, når vi er spændte på noget: "Har sommerfugle i maven", nervøse: Maven kramper sammen, eller er virkelig bange: Vi skal omgående på wc.
Det enteriske system består også af et stort nervebundt kaldet Nervus vagus som forbinder tarmsystemet og hjernen. Her er det mest beskeder FRA tarmen til hjernen som foregår.
Præcis hvordan dette foregår er kompliceret, men spændende og jeg vil senere komme nærmere ind på, hvordan dette hænger sammen.
Forskning i mikrobiomet er vanskelig. Dels er de fleste bakterier i tarmen anaerobe og kan ikke studeres i laboratoriet. De dør i iltrige miljøer. Dels er de så ufattelig mange, at klassificering af dem har været ganske svært.
Det er efterhånden en del år siden at man begyndte at få has på denne klassificering, så man kunne sige, HVILKE mikroorganismer der fandtes i tarmen, men ikke rigtig HVAD de egentlig lavede der.
Først da genforskningen kom så langt, at man kunne identificere de enkelte organismer og især deres metaboliske produkter (molekyler de afgiver), kom man det nærmere.
Det har for mange været rystende nyt og det er kun langsomt ved at blive anerkendt som et kæmpe forskningsfelt at studere disse små tingester.
Hvor vigtig tarmmikrobiomet nu er ved at blive, kan man for eksempel se på alle de kogebøger og lignende om "Antiinflammatorisk" der lige nu bliver hypet igennem.
Hvad er det der afgør, at noget er antiinflammatorisk, eller omvendt, inflammatorisk?
Det er mikrobiomet!
Alle disse mikrober i tarmen spiller også en enorm rolle i sygdomme som astma, betændt tyktarm, diabetes, kræft, mave/tarmsygdomme, allergi, eksem, hjerte/karsygdomme og så videre.
Tilstanden i mikrobiomet er endda blevet linket til mentale sygdomme som for eksempel skizofreni, Alzheimers og depressioner. *(1)
(Jeg vil senere komme ind på, hvordan mikrobiomet indvirker på disse sygdomme, samt hvor afgørende det er i forhold til vores humør, spisevaner og væremåde.)
Mikrobiomet tilrettelægges stort set i vores første tre leveår. Her er det afgørende, HVORDAN man bliver født. Adskillelige studier *(2) har vist, at en naturlig fødsel giver barnet et stort forspring, idet det modtager mikrober fra både moderens vagina, hud og endetarm, da hovedet jo kommer frem med ansigtet mod denne.
Dernæst er det kosten i de første leveår der afgør, hvilken form mikrobiomet får i barnets tarm. Igen er det den naturlige kost, altså modermælken, der spiller en stor rolle i mikrobiomets sammensætning.
Det mærkelige er, at modermælken udover de fordøjelige mælkebakterier og næring, også indeholder substanser som barnet ikke kan fordøje selv.
Men det er der bakterier i barnets tarm der kan hjælpe med, heriblandt en Lactobacillus, som er en vigtig medspiller. Den fordøjer disse bakterier og omsætter dem, så barnet også kan få glæde af dem.
WHO anbefaler amning i hvert fald i de første 6 måneder, men antallet af mødre som faktisk gør dette, er desværre faldende. Det skyldes især gigantforetagender som Nestle, som med massive reklamefremstød syd for ækvator har overbevist mødre om, at kunstigt mælkepulver er det bedste der findes.
Jeg er klar over, at for nogle er det desværre ikke muligt at gennemføre en normal fødsel og at det ligeledes for nogle ikke er muligt at amme barnet, selvom de ønsker det.
Også det omgivende miljø spiller en rolle i udviklingen af vores tarmmikrobiom.
Flere sammenlignende studier har vist, at de oprindelige folk, som stadig lever i jæger/samler samfund i Afrika og Sydamerika, har et mikrobiom der er langt rigere på arter end folk der lever i vestlige miljøer og spiser vestlig kost. *(3)*(4)
Nogle forskere har endda peget på, at "Vi skal have 7 pund skidt om året", som man sagde før i tiden, længe før man havde opdaget mikrobiomets vigtige rolle.
Hermed menes, at vi i dag lever i nærmest sterile miljøer hvor hygiejne er altomfattende.
Da man med mikroskopets fremkomst opdagede bakterier og senere beviste, at bakterier var skyld i dødelige sygdomme som tuberkulose og pest, begyndte en skrækkens tidsalder, hvor bakterier skulle udryddes for enhver pris. Det var da også en god ting, at folk som Louis Pasteur og Robert Koch fik stor indflydelse på, at man nu for eksempel begyndte at sterilisere redskaberne til operative indgreb.
Det helt store gennembrud kom dog, da Alexander Fleming opdagede penicillinet.
Sterilisering af rum og redskaber på hospitaler og antibiotika har reddet millioner af liv.
Men det har efterhånden taget overhånd.
I virkeligheden er det kun nogle få procent af bakterierne som er farlige for os mennesker. Langt størstedelen af vores mikrobiom overalt på og i kroppen består af organismer som vi enten lever i symbiose med eller som "bare er der, fordi der er mad og rart at være", som man, indtil videre omtaler dem. Det skal dog nok med senere forskning vise sig, at disse også spiller en eller anden rolle.
Forskere peger på, at det er vigtigt, at man udsættes for andet mikrobiotika og endda parasitter, især i barndommen. *(5)
Mikrobiomet "uddanner" og samarbejder i høj grad med vores immunsystem. Dette foregår blandt andet ved, at mikroberne "fremviser" de forskellige stoffer for immunsystemet, som så beslutter, om disse er ven, fjende, eller ligegyldige. Herefter husker immunsystemet disse oplysninger til næste gang de møder disse.
Det er indlysende, at jo mindre eksponering af disse stoffer, det være sig bakterier, vira, eller andet, jo mindre har immunsystemet "lært" at reagere hensigtsmæssigt på disse ting senere i livet. Dermed bliver mange mikrober fremmede for os og immunsystemet kommer på overarbejde når de pludselig møder disse fremmede, hvilket igen kan være med til at forårsage inflammationer i kroppen, eller uhensigtsmæssige reaktioner, som allergi eller astma (som i øvrigt også er forårsaget af inflammationer).
Jeg vil dog ikke anbefale, at man går ud og spiser 7 pund jord på en gang. Det er svært fordøjeligt.
Men hele tanken om at vi i dag i vesten lever afsondret fra et naturligt miljø, spiser ultraforarbejdet mad og sidder foran skærmen i timer dagligt, gør, at vi langsomt svækkes. Der kommer ubalance i mikrobiomet, nogle arter uddør, medens andre arter, som vi før levede fredeligt med, forvandles til små uhyrer som gnasker sig igennem tarmens beskyttende slimlag, kommer ind i blodbanen og forårsager store skader i vores krop.
Det kan fuldstændig sammenlignes med vores natur her i Danmark, som før var rigt på skove og forskellige habitater, både til lands og til vands.
Nu har især monokulturer ødelagt balancen og Danmark er for mange dyre- og plantearter en fuldstændig ørken.
Således kunne det måske også ende for din vigtigste partner i livet: Mikrobiomet.
Heldigvis kan man gøre meget selv, skønt hovedsammensætningen af dette mikrobiom stort set er fastlagt i de første leveår.
En ændring af livsstil med varieret kost og masser af fibre til de sultne mikrober, træning og meditation kan bibringe at systemet kommer i orden, trods de mikrobearter i tarmen som nu er uddøde.
(1)https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8155182/
(2) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5004226/
(3) https://www.researchgate.net/.../350654800_The_Gut...
(4) https://gut.bmj.com/content/73/3/541