Fedtsyrer i tyktarmen

Fedtsyrer i tyktarmen.
Butansyre (smørsyre), ethansyre (eddikesyre) og propansyre dannes når de kulhydrater vi ikke selv kan omsætte (fibre og resistent stivelse) fermenteres af bakterier i nederste tyndtarm og i tyktarmen og danner bl.a organiske kortkædede syrer som ethansyre, propansyre og butansyre.
Hvilke af disse syrer der fortrinvist omdannes, afhænger af hvilke arter af mikroorganismer der findes i tarmen, som igen afhænger af forskellige faktorer bl.a kosten.
Disse syrer, sammen med andre stoffer der produceres af mikrobiotikaen udgør op til 10% af kroppens energioptag.
De kortkædede fedtsyrer har mange funktioner. Blandt andet sænker de pH-værdien i tyktarmen, så absorptionen af vand og natrium bliver bedre, og der bliver dannet færre sekundære galdesalte, hvilket giver mindre risiko for at udvikle tyktarmskræft.
Desuden virker de kortkædede fedtsyrer som energikilde for muskler, hjerne, lever og tarmcellerne, og de har gavnlige effekter på vores immunsystem. De kan blandt andet fremkalde forskellige anti-inflammatoriske immunceller i tarmen og forebygge udvikling af astma i mus.
Disse syrer påvirker tarmvæggens celler, samt lever, fedtvæv og hjerne.
Nogle af disse organiske syrer har en positiv indvirken på appetitreguleringen og modvirker fedme, medens andre tværtimod fører til en oplagring af energi i lever og fedtvæv.
BUTANSYRE (smørsyre) har en positiv effekt og optages direkte i tarmepithelet hvor den bruges til disse cellers energiproduktion.
(Butansyre fremstilles af Firmicutes-gruppen som Bacillus subtilis, Eubacterium, Roseburia og Faecalibacterium.)
Både propansyre og butansyre kan også bindes til en særlig type receptorer. G-protein-koblede receptorer, i hormonproducerende celler i tarmepithelet.
Disse hormoner påvirker appetitreguleringen ved at fungere som signalstoffer til hjernens mæthedscenter.
Aktiveringen af tarmepithelets G.protein-koblede receptorer har også vist sig at regulere gener så energiomsætningen generelt øges -og immunforsvaret styrkes
Alt i alt en positiv virkning der modvirker fedme.
Ethansyre (eddikesyre) og propansyre optages gennem tarmens vægge og transporteres til leveren hvor de kan indbygges i leverens energilagre.
MEN de kan også transpoteres videre og bindes til G-protein-koblede receptorer i fedtvævet.
Aktiveringen af denne type receptor regulerer generne i fedtvævets celler, så energiomsætningen i fedtvævet hæmmes, hvilket kan føre til overvægt og fedme.
Heldigvis dannes der forholdvis mest af butansyre.
Mus der er genetisk disponeret for fedme har kun halvdelen af bacteroidetes i forhold til normale mus og mængden af firmicutes er tilsvarende forhøjet.
Hos tykke mennesker ses der ofte et øget antal bakteriearter tilhørende slægten Prevotella, som også er en slægt af bacteroidetes.
Samtidig ses der også et øget antal ARKÆER. Det antages at arkæerne fjerne dihydrogen produceret af prevotella.
Når H2 fjernes, stimuleres fermenteringsprocesserne hos mikrobiotaen, så der både dannes og optages flere organiske syrer i lever og fedtvæv. Denne øgede produktion fører således ikke til mæthed og øget forbrænding, men tværtimod til fedme.
Tarmmikrobiotikaen hos mus der fodres med en præbiotisk kost, producerer større mængder af propansyre og butansyre. Disse syrer binder sig til G-protein.receptorer i tarmen og sender derved signal til kroppen om at producere hormoner der giver mæthedsfornemmelse.
Dette signal overtrumfer den øgede produktion af syrer generelt.
Billede; lucymailing.com