Lav din egen Wegovy!

SÅDAN LAVER DU DIN EGEN WEGOVY
VI STARTER MED GLP-1.
Vores gener cellerne sidder ikke bare og venter på en celledeling.
De er særdeles aktive hele tiden og koder for at cellen kan danne forskellige stoffer, som f.eks. peptider og hormoner.
Når kroppen skal danne GLP-1 begynder det hele med PROGLUKAGON.
Via genekspression (gen-udtryk) dannes det tre forskellige steder:
I Alfaceller i bugspytkirtlen, I tarmens L-celler og af neuroner i hjernestammen som forbinder rygmarven med hjernen.
I disse celler og neuroner spaltes proglukagonen til forskellige peptidmolekyler/hormoner og bliver bla. til GLUKAGON og GLP-1.
Glukagon er er et stof der øger blodsukkeret og det er kun godt, når vi faster eller er sultne.
Sukkeret i blodet, energien, skal jo ud til organer og muskler, for at de kan fungere ordentligt.
GLP-1 står for "Glukagon-lignende peptid". Glukagon får blodsukkeret til at stige. Et peptid er et homonlignende stof, altså et molekyle der kan påvirke andre celler i kroppen.
Derfor er det mærkeligt, at GLP hedder det det gør, for det virker lige modsat i kroppen: Det hæmmer produktionen af glukagon og så fremmer det produktionen af insulin, som er det stof der fjerne sukkeret i blodet og får det ud til musklerne.
Når GLP-1 er dannet, "pakkes" det inden i L-cellen, hvorefter det udskilles i den store blodåre der fører til leveren af de L-celler der sidder i forskellige steder af tyndtarmen og i tyktarmen.
L-celler er nogle interessante størrelser: De er trekantede og sidder i det iyderste lag der omgiver tarmene: Epitelet. Her "snakker" de med mikroberne i tarmen og bringer informationer f.eks i form af næringsstoffer, neurotransmittere, peptider og hormoner, videre ind i det netværk af blodårer der omgiver tarmsystemet og op til hjernen, eller de andre organer.
Når vi har spist,sker der følgende: Maden kommer i kontakt med L-cellerne i tyndtarmen og så frigives GLP-1. Når dette sker, tømmes maven langsommere og man føler sig derved mættere i længere tid. Når maven tømmes langsommere, reducerer GLP-1 de udsving i indholdet af blodsukkeret, der normalt sker, når vi lige har spist.
Samtidig hæmmer den udskillelse af mavesyre.
Som nævnt, fremmer GLP-1 produktionen af insulin.
Vi skal lige forbi en af de måder cellerne snakker sammen på.
GLP-1 blev jo "pakket" inde i L-cellen. Når det udsendes af cellen, kan det binde sig til andre celler ved hjælp af receptorer. Disse er en slags nøglehuller, der kun lige passer til bestemte molekyler (nøgler) der er dannet i andre celler, her altså GLP-1.
Bugspytkirtlen indeholder nogle insulinproducerende celler kaldet Beta-celler.
Disse Beta-celler har receptorer for LGP-1 og så binder GLP-1 sig til Betacellerne, Dette stimulerer Beta-cellerne til at udskille insulin.
Det er energikrævende for Beta-cellen at producere insulin.
GLP-1 sørger for, at Beta-cellen kan genopbygge sit insulinlager, ved direkte at gå ind i Betacellens gener og påvirke disse til at danne mere insulin. Desuden hjælper den Beta-cellerne med at sprede sig og hæmmer de funktioner der normalt forårsager cellens sygdom og død..
En af de vigtigste årsager til diabetes 1 og 2 er netop at Beta-cellernes antal er formindsket.
Endelig virker GLP-1 ved at hæmme produktionen af glukagon, som jo er det stof der øger blodsukkeret.
GLP-1 I HJERNEN
GLP-1 er nærmest et supermolekyle, som virker flere steder og på mange måder.
Indtil nu har vi kun kigget på GLP-1 i mave-tarmsystemet.
I hjernen virker GLP-1 som en beskytter af hjernecellerne og er med til at holde dem raske og sunde. Syge hjerneceller forårsager sygdomme som Alzheimer, slagtilfælde og dissemineret sclerose.
Hjernestammen og hypothalamus regulerer bla. mæthedsfornemmelsen.
Når GLP-1 forbinder sig til GLP-1 receptorerne på hjernecellerne, øges fornemmelsen af mæthed og det medfører i længden et vægttab.
GLP-1 er dermed en receptorAGONIST, altså et molekylde der binder sig til en receptor og aktiverer denne. Molekyler der binder sig til receptoren og hæmmer aktivering, kaldes for en ANTAGONIST.
OZEMPIC OG WEGOVY
Problemet med det GLP-1 vi selv danner i kroppen er, at det ret hurtigt forsvinder igen. Det har en halveringstid på 2 minutter og kun 10-15% GLP-1 når ud i cirkulationen og op i hjernens mæthedscentre.
Medicin som Wegovy indeholder semaglutid, et stof der virker på samme måde som GLP-1 og altså er en receptoragonist.
Som nævnt, lever GLP-1 ikke særlig længe i kroppen og derfor bliver sultne igen.
Særligt når vi spiser et måltid med kun få, eller ingen fibre (mere om det senere).
Miraklet med semaglutid er, at det virker i dagevis, før det nedbrydes.
Derfor har det god tid til at nå hjernens mæthedscentre og binde sig til GLP-1 receptorerne der.
Man føler sig mæt, spiser ikke så meget og taber sig. As simple as that.
BIVIRKNINGER
PROBLEMET med Ozempic og wegovy er, at man bliver afhængig af dem og de er virkelig dyre. Man bliver afhængig fordi, at man lynhurtigt tager på igen i det øjeblik man stopper behandlingen. Desuden er der nogle bivirkninger ved behandlingen.
Den kan give hovedpine, kvalme, opkastning, diarre, forstoppelse og mavesmerter.
HVAD SKAL JEG DOG GØRE?
Okay. Naturlig GLP-1 forsvinder hurtigt i kroppen.
Semaglutiden i Ozempic og wegovy bliver i kroppen i dagevis.
NED på apoteket og hiv den store tegnedreng frem.
Men det er ikke helt håbløst alligevel.
Når vi spiser udløses der omkring 20 forskellige peptider og hormoner der er kendte som "mæthedshormoner".
Det er forskelligt, hvor længe disse hormoner virker i kroppen, men som GLP-1 afhænger det af, HVILKEN mad du spiser:
Løsningen er FIBRE!
Og ja, vi får hele tiden skreget ind i hovedet, at vi skal spise flere grøntsager..
Men har du tænkt på, at disse kan gøre dig mæt i længere tid?
De kan virke på samme næsten samme måde som semaglutid ved at producere mere GLP-1 i længere tid.
Det er bare ikke lige meget hvilke fibre du spiser. Glem alt om fiberrige "Branflakes" osv.
Vi kan ikke selv opløse fibre, men det kan vores venlige mikrober i tyktarmen: Mikrobiomet. Fibrene rammer mikrobiomet omkring 4-10 timer efter at du har spist.
Mikroberne kaster sig over dem, fordøjer dem og til gengæld leverer de et hav af gode stoffer. Nogle af disse "trigger" udløsningen af GLP-1 (og et lignende peptid: Peptid YY).
Vi har altså "den hurtige" udløsning af GLP-1 i bugspytkirtlen og så den forsinkede udløsning i tyktarmen når vi spiser fiberrig kost.
På den måde kan vi holde os mætte i længere tid og på en måde efterligne semaglutiden i "slankepillerne".
Det er dog ikke ligemeget hvilke fibre du spiser.
Mikrobiomet elsker fibre de kan fermentere (fordøje).
Allermest effektive fermenteringsfiber er her beta-glukan, som særligt findes i byg.
Byg støder vi oftest på i whiskey og øl, men man kan dog også købe knækkede bygkerner. (der kommer ingen opskrifter her, for jeg er bestemt ingen god veganerkok).
Heldigvis findes det også i havre og rug og vi kender jo alle rugbrød og havregryn.
Flere fermenterbare fibre finder du som oligosakkarider i bønner, ærter og linser, dextrin i hvede og pektin i æbler, pærer og grønne bananer (!).
KILDER:
Jeg har i det væsentligste lænet mig op ad den engelske wikipedia, da den har en fantastisk artikel om GLP-1.
Men selvfølgelig også andre kilder:
https://www.geklab.com/.../ozempic-easy-weight-loss.../...
https://www.onpoint-nutrition.com/.../glp-1-vs-ozempic...
https://www.news-medical.net/.../How-Does-Semaglutide...
https://bpspubs.onlinelibrary.wiley.com/.../10.../bph.15535
https://novonordiskfonden.dk/.../jagten-paa-de.../
https://curis.ku.dk/.../portal/320794863/fnut_09_964406.pdf
https://www.sciencedirect.com/.../neurosci.../preproglucagon
https://www.sciencedirect.com/.../abs/pii/S1056872723001277
https://www.npr.org/.../diet-ozempic-wegovy-weight-loss...
Billedkilde lovepik.com