Ubalance i tarmen kan medføre hypertension

UBALANCE I TARMSYSTEMET KAN FØRE TIL HYPERTENSION.
Dette er en lidt sjov artikel, skrevet på baggrund af et studie publiceret i Science Direct, hvor forfatteren får rodet lidt rundt med saltindtag, kortkædede fedtsyrer, TMAO og lipopolysakkarider.
Ikke desto mindre er både artikel og studiet spændende læsning.
Det er sådan, at alle de stoffer som nævnes i artiklen, er nødvendige for vores helbred.
Hvorfor, har jeg nævnt nederst i dette skriv.
Det er overdreven indtagelse af disse, og mange andre mikro- og makronæringsstoffer, der ødelægger balancen i kroppen og skaber sygdomme.
SALT.
Nogle mennesker ser ud til udmærket at kunne tåle salt i maden, mens andre er følsomme overfor et for højt saltindtag, hvilket kan forårsage hypertension, altså et forhøjet blodtryk.
Rigtig meget af den industrielt forarbejdede mad indeholder alt for meget salt. Det gælder også vegansk og økologisk forarbejdet mad.
Saltfølsomhed kan opstå på grund af tre ting:
1. En genetisk "fejl" i det system i kroppen der regulerer væske og blodtryk (renin- angiotensin-aldosteronsystemet).
2. Den kost vi spiser.
3. At man har en nyresygdom.
Talrige studier, både med mennesker og rotter, har vist at salt er forbundet med hypertension.
Et højt indtag af salt ødelægger desuden balancen i mikrobiomet og øger inflammationer i vævet, både lokalt og i hele kroppen.
DE KORTKÆDEDE FEDTSYRER.
En af de store fordele ved at spise grøntsager er fibrene, som bakterierne i tyktarmens mikrobiom elsker.
Fodrer du bakterierne med fibre, leverer de til gengæld kortkædede fedtsyrer (short-chain fatty acids, SCFA) som smørsyre, acetat og propionat.
Disse fedtsyrer har mange gavnlige egenskaber.
En af dem er, at de aktiverer nogle receptorer på cellerne, som så leder til produktion af kvælstofoxid og regulering af kropens væske/blodtryk system (RAAS).
Dette tilsammen gør at blodkarrene udvider sig og blodtrykket falder.
På tyktarmens inderside sidder et lag af slim, mucus, som mest består af kulhydrater, altså en slags sukker.
Spiser vi usundt, det vil sige fed mad og ikke mange grøntsager, "spiser" bakterierne i tyktarmen af denne mucus. Det er okay at de smånipper af den, men mangler de fibre at fordøje, grovæder de af mucus'en som derved svækkes, de farlige bakterier kan slippe ud i blodbanen, der opstår lokale inflammationer i tarmbarrieren og i sidste ende kronisk inflammation i kroppen.
SCFA'erne er med til at opretholde tarmbarrierens sundhed, da de virker antiinflammatoriske på tarmbarrieren og immuncellerne i denne.
Et eksempel på dette er smørsyre (butyrat), der stabiliserer et proteinkompleks i cellerne, hvilket gør, at blodtrykket reduceres.
TMAO
Kød, æg og fede mælkeprodukter indeholder store mængder af fosfatidylcholin, cholin, og L-carnitine.
Når disse stoffer omsættes af tarmbakterierne dannes et andet stof kaldet TMAO.
Når niveauet af TMAO i blodet er højt, kan det føre til at blodårerne blive stive og at blodtrykket stiger.
Et for højt indhold af TMAO i blodet kan også føre til åreforkalkning, betændelse i hjertet og slagtilfælde.
Når store mængder af TMAO føres rundt i blodet, iltes "det dårlige kolestorol" LDL.
Sore mængder af iltet LDL medfører en øget mængde af endothelin-1, et peptid der får blodkarrene til at trække sig sammen og øger altså blodtrykket.
En anden ulempe ved for meget TMAO er, at det virker proinflammatorisk, altså fremmer inflammationer i kroppen.
LIPOPOLYSAKKARIDER
Når tarmen er i ubalance, dannes der for mange lipopolysakkarider som, når de føres rundt i kroppen, danner inflammationer.
Det sker når lipopolysakkaridet binder sig til receptorer på cellerne. Dette fremmer dannelsen af proinflammatoriske cytokiner.
ER ALTING FARLIGT NU?
SALT (natriumklorid) har stor betydning for overførsel af nerveimpulser, musklernes bevægelser og
natrium/kalium bevægelsen ind og ud af cellerne.
FOSFATIDYLCHOLIN, CHOLIN og L-CARNITIN.
Alle tre stoffer er nødvendige for at kroppen kan fungere, da de bla. sørger for fedtnedbrydning og transport af dette, fremstiller neurotransmittere og medvirker til omsætning af kulhydrat og fedt til energi i cellerne.
TMAO
TMAO hjælper med at regulere cellevolumen og stabiliserer proteiner under stressede forhold som temperaturudsving, for højt saltindhold og for højt tryk.
Ved visse sygdomme kan proteinet blive "foldet forkert" under dannelsen. Her kan TMAO gå ind og hjælpe med at genoprette aktiviteten, så proteinet kan få den rette foldning.
Indholdet af TMAO i pattedyr må helst ikke overstige 4 mikromoles/L.
Ret spændende med TMAO er, at dette findes i høje koncentrationer hos saltvandsfisk og havpattedyr.
Det skyldes netop TMAOS funktion som osmolyt, altså at TMAO medvirker til opretholdelse af det rette tryk i cellerne når de udsættes for spændingerne i vand og et højt salttryk.
Derfor indeholder f.eks. torsk hele 160-280 mg/100 g.TMAO i vævet.
I andre pattedyr, som mennesket, kan det ikke måles i vævet, kun i blodbanen.
Efter indtagelse af fisk (eller delfiner), stiger niveauet af TMAO i blodbanen.
Spørgsmålet er så, om fiskespisning er usundt, når for høje niveauer af TMAO anses for fremmende for kardiovaskulære sygdomme?
I et studie (Physicians health Study) fandt man ikke, at fiskespisning er forbundet med øget risiko for hjerte-kar sygdomme og i en metaanalyse konkluderede de at fiskespisning er "omvendt associeret med dødelig koronar hjertesygdom", altså at det mindsker risikoen for at få denne sygdom.
At finde studier der viser en direkte relation mellem TMAO indtag fra fisk og en eventuel sygdomsrisiko, er umulige at finde.
I stedet fokuseres der blot på de helbredsmæssige fordele ved at spise fisk.